IoT

Hos IT-Setup & Development kan du få lavet kundespecifikke IoT løsninger. Enten bygget op helt fra bunden af, eller hvor en eksisterende løsning (hardware og/eller software) bliver konverteret til en moderne internet-løsning, se f.eks. løsning med vejrstation nederst.

Hvad er så IoT (Internet of Things)? Der er det, at vi tager en enhed/et produkt, det kan være en maskine eller eller program, og lader den komme til udtryk på internettet (eller et andet netværk).
En velkendt løsning er vores vand og el-måler. I vore boliger sidder der en måleenhed/sensor der automatisk måler vores forbrug og sender det løbende til vores leverandørens IT-system.

Hvorfor er det smart? Det er smart fordi vi ikke længere behøver, at aflæse vore målere manuelt og indsende resultatet til vore leverandører. Det er smart fordi vore leverandører ikke længere er afhængig af, at vi som kunder får aflæst målerne, de kan automatisk løbende sende os en faktura. Det er smart fordi vi som forbrugere nu løbende kan følge med i vores forbrug, og evt. modtage råd og sammenligninger. Her er el-selskabernes Min Måler et godt eksempel, hvis du afviger væsentligt fra en reference hustand får du besked herom, og om du ønsker det kan du få kontakt med en energi konsulent – det er smart!

Hvem kan så bruge det? Det korte svar må være: næsten alle, lige fra FIFA med deres VM målscore-teknologi, til håndværkere/industriens folk, til hr. & fru. Danmark, måske de har en vinsamling, et drivhus eller et stort akvarie med dyre eksotiske fisk de ønsker at passe på, eller de ønsker måske noget så basalt som, at tænde for varmen i sommerhuset før de ankommer.

Det er kun fantasien der sætter grænsen, det kan f.eks. være håndværkere der er afhængig af et givent vejrlig for at kunne forsætte sine opgaver, måske en bygningsmaler der først kan udføre sit arbejde når der er en vis temperatur og fugtighed tilstede, så vil det være smart om Mester kan få en automatisk email, sms eller se det på et kontrolpanel at nu er Bygning xxx klar til at blive færdig behandlet. Og vel at mærke uden at bruge tid på at sende en svend/konduktør ud for at måle dagligt. Konsekvensen ved at male mens f.eks. murværket forsat er for vådt kan være resultatet ikke er tilfredsstillende, eller materialeforbruget er for højt.
Det kan været et plante-service/gartner firma der har behov for at overvåge nogle dyre planter i kontormiljøerne. Sommeren 2018 med sin ekstreme varme gav store udfordringer og panderynker for de grønne servicefirmaer. Prøv selv at google hvad et stort oliven eller citrustræ koster. Så vil det være smart og betryggende at modtage en besked om fugtigheden falder, eller om kapillærkassen er ved at løbe tør for vand.

Hvad kan måle måle? Næsten alt, igen her er det næsten kun fantasien der sætter grænsen. Nedenstående finder du en ikke komplet liste over hvad der kan måles, og hvad det evt. bruges til.

  • Temperatur,
  • Fugtighed, både i luft og fast stof.
  • Væskestand
  • Tryk, atmosfærisk og væske
  • Vægt (også som tryk)
  • Spænding, strøm og modstand, kan bruge til kontrol om en motor er aktiv.
  • Impuls/antal, f.eks. som omdrejninger/min.
  • PH værdi, i væske.
  • Saltindhold i væske, bruges ved f.eks. akvarier eller til at beregne frysepunkt i havvand.
  • Perimeter detektor, bruges til at om f.eks. et lokale er i brug, eller kundestrøm ved en salgsopstilling.
  • Div luftbåren gasser (C02, alkohol mm)
  • GPS placering.
  • Hall Effekt, kan bruges til at undersøge bevægelse, om et motor/maskine er i drift.
  • Lysintensitet
  • Farver
  • og meget meget mere

Hvordan kommunikere man med enheden? I sin lettest og enkleste form bruger man det pågældende steds WIFI, evt. køber man sin egen 3/4G router hos sit teleselskab (koster typisk under kr. 500) og opretter sin egen WIFI ø. Alternativt bruger man WAN fra SigFox eller LoRA.

Et eksempel på en IoT løsning/konvertering er en vejrstation på Køge Havn, her sidder der en enhed fra Davis Instrument. Deres vejrstationer er blevet de facto standard, de sidder i titusinde tal verden over.
Men desværre som det så ofte er set før, så svigter leverandøren de trofaste kunder, der har en af de tidlige modeller (bemærk de er lavet til at holde ‘for evigt’) da der er ikke flere software opdateringer, og dermed ikke nogen moderne præsentation af data på internettet.
Normalt finder man, at de lidt større havne mm. ligger inde med reservedel til deres vejrstationer, så de altid kan sikre de er i drift, så er det jo ærgerlige at man er nød til at opgive hele sin installation og reservedelslager, blot fordi producenten ikke forsætte med at yde support på deres produkter der er lavet til at holde “for evigt”
Så løsningen blev at at konvertere vejrstationens serielle RS232 data signal til MQTT feed der kan bruges til forskellige internet IoT kontrolpaneler også kaldet “Dashboards”

På dette link: Vejrstation kan du se de aktuelle og historiske vejrdata for Køge

 

Comments are closed.